Styrket læreplan

Det pædagogiske grundlag
  • Barnesyn
    Det at være barn har værdi i sig selv.

    Personalet er inspireret af Marte Meo-metoden i det daglige pædagogiske arbejde. 

    Her igennem bliver det enkelte barn støttet, og inkluderet og der tages udgangspunkt i det enkelte barns udviklingstrin.

    Det er vigtigt at barnet i det daglige føler sig hørt og set.

    Der skal være tid til nærvær, omsorg og tryghed. 

    Personalets positive forventninger til barnets hensigter understøtter barnets trivsel, læring, udvikling og dannelse.  

    Ved at følge barnets spor og barnets fortælling viser vi barnet anerkendelse så det føler sig hørt og set. Her igennem styrkes barnets selvværd.

    Dette medfører at barnets initiativer fremmes og stimulerer deres interesse, fantasi og virkelyst.

    Det pædagogiske personale er ansvarlig for, at skabe rammer og et læringsmiljø, der muliggør at børnene oplever nærhed, trivsel, læring, udvikling og anerkende relationer hvor børnene ser sig selv som aktive med skabere af egen læring og udvikling.

  • Dannelse og børneperspektiv

    Børn på for eksempel 2 år og 4 år skal høres og tages alvorligt som led i starten på en dannelsesproces og demokratisk forståelse.

    Respekt for forskellighed er en grundlæggende tilgang i Mariehønen. Vi tager individuelle hensyn i forhold til børnene, med målet for øje, at børnenes trivsel skal sikres. 

    På samme måde italesætter vi, når vi kan se, at børnene har forskellige ting de kan lide, og forskellige måder at være på, som alle er lige gode. Det kan hjælpe børn til at få øje på, at forskellighed er fint. 

    Der hvor det ikke er ok, er når det går ud over fællesskabet, og de andre børns trivsel. 

    I de tilfælde er ”Fri for Mobberi” materialet godt til at tale med- og inddrage børnene i hvordan det er godt vi er sammen. 

    Vi tilstræber en grundlæggende anerkendende måde at være sammen med børnene på.

    Vi vil gerne være forbilleder i hvordan det er godt at tale sammen og være sammen. 

    For dannelsen ligger i kulturen, og måden vi er sammen på og gør tingene på. 

    Vi inddrager børnene på forskellige måder i det vi laver sammen med dem.

    Det kan være alt fra, at de kan vælge hvilken historie vi skal høre, hvilken farve deres ”familie-hånd” til væggen skal være, til hvilke ønsker de har til forbedringer på legepladsen. 

    Hovedsageligt er det mindre valg, som børnene kan overskue, og samtidig se et konkret resultat af kort efter.

  • Legen

    Legen har en værdi i sig selv og skal være en gennemgående del af et dagtilbud.

    I Mariehønen har legen værdi og børnene udvikles, når de skaber deres egne lege ud fra fantasi, kreativitet og ud fra interesser og/eller med bestemt legetøj/spil. Vi oplever, at samspillet med andre børn skaber børnefællesskaber og venskaber med socialt, sprogligt og personlig udvikling som styrker børnenes kompetencer ift. forhandling i legen, rollefordeling, behovsudsættelse, selvværd og selvtillid. Når vi voksne er medlegere og aktivt deltagende i legen, øger vi børnenes interesse og deltagelse i legen. Dette oplever vi både er gældende, når det er svært og når legen er til bare for legens skyld. Vi voksne kan ligeledes følge børnenes spor ved at gå foran, bagved og ved siden af barnet i forskellige legekontekster og interesser. Det vigtige er, at vi ikke overtager børnenes positioner i legen. 

    Børnene i Mariehønen har mulighed for forskellige typer lege, så som konstruktionslege, rollelege, spille spil, tegne, danse og tumle. Børnenes leg går hånd i hånd med det pædagogiske læringsmiljø, hvor børnene har muligheder for leg i tematiseret legeområder, men også i rum som ikke er temaopdelt. Her har børnene høj medbestemmelse over deres leg. 

    Børnehaven har både temaopdelte ”rum i rummet”, men også rum, som ikke er det: f.eks garderoben, soverummet og alrummet. 

    Børnehaven har et multirum, hvor der er plads til mere fysisk udfoldelse: vilde lege, motorik, sanglege m.v. Der er også mulighed for at se små klip, videoer og film på storskærm, samt at danse til højt musik. Da rummet ligger i en anden bygning har børnene kun mulighed for, at opholde sig i rummet sammen med en voksen. Aktiviteterne her er primært voksentilrettelagte. 

    Børnene har ligeledes mulighed for leg på legepladsen, dog kun når der er voksne med ude. Her kan børnene lege med sand, jord og vand. De kan klatre, rutsje, cykle, hoppe på trampolin, lege brydelege, lege/gemme sig i skoven m.v. Vi voksne kan sætte lege og aktiviteter i gang på legepladsen og/eller være medlegere i børnenes leg.

    Om fredagen må børnene medbringe eget legetøj. Dette kan være med til at udvikle nye lege, men kan også udvikle børnenes kompetencer ift. at dele det legetøj, som de medbringer, samt passe godt på det.

  • Læring

    Læring skal forstås bredt, og læring sker for eksempel gennem leg, relationer, planlagte aktiviteter og udforskning af naturen og ved at blive udfordret.

    Børnene får mulighed for at fordybe sig i emner hvor de lærer nyt – bygger ovenpå det de ved i forvejen. Eksempelvis gennem natur og kulturelle oplevelser.

    Læring gennem dagligdags rutiner og gentagelser så som at tage tøj på, dække bord, vente på tur, indgå i sociale relationer og socialt samspil der blandt andet indebærer at være en god kammerat. Dette kan styrkes via materialer fra fri for mobberi.

    Hensyntagen til det enkelte barn hvor de voksne guider og følger børnenes spor. De voksne er tydelige i deres kommunikation med barnet og gør brug af vekselvirkning af at den voksne går foran, ved siden eller bag ved barnet. 

    Igennem leg og fri leg har børnene mulighed for kropslig udfoldelse samt styrkelse af sociale færdigheder.

    For at styrke børnenes fantasi og lyst til at eksperimentere giver vi børnene mulighed for at gå på opdagelse i børnehavens inde og ude rum. 

    Børnene bruger legetøj, bøger og iPad som redskaber til at fremme deres nysgerrighed og derigennem opnå større erfaring og viden.

     

     

  • Børnefællesskaber

    Leg, dannelse og læring sker i børnefællesskaber, som det pædagogiske personale fastsætter rammerne for.

    I Mariehønen er vi inddelt i 3 børnegrupper. De yngste er på jordbærstuen.

    De mellemste er på Agurkestuen, og de ældste er på Radisestuen.

    Denne inddeling gør, at børnene er sammen med mange børn på deres egen alder, som tit er samme sted udviklingsmæssigt. 

    Børnene har deres base på stuen, men må gerne komme på besøg på de andre stuer hvis de gerne vil lege med nogen derinde. 

    For at børnene bedre kan orientere sig og følge med i, og gennemskue strukturen på den enkelte stue, så bruger vi piktogrammer. 

    Det giver alle børn gode muligheder for at se hvad de skal/kan deltage i og hvornår. 

    Vi bruger også Time-Timere sådan at børnene kan følge med i hvor lang tid de har, og hvornår tiden er gået. Vi oplever at børnene har stor glæde af at kunne følge med i tiden. 

    Forudsigelighed:

     

    • Vi bruger tavler og piktogrammer
    • Vi har en ensartet daglig struktur (Vi spiser, starter aktiviteter, sover, går på legeplads til samme tider hver dag).
    • Vi forbereder børnene på hvad der skal ske i løbet af dagen/ugen/(året)
    • Vi bruger Time Timer (minutur)
    • Børnene har faste spisepladser
    • Fast plan om hvilke børn der dækker bord
    • Faste gåtur venner (Gå venner og dem der dækker bord er de samme to)
    • Faste voksne på stuerne.

    Vi arbejder med at styrke det enkelte barn, sådan at det bedre kan deltage i fællesskabet. Vi tager hensyn og laver særlige aftaler, fordi børn har brug for noget forskelligt for at de kan trives i gruppen.

    De valg de voksne tager i punkterne ovenfor ved ”forudsigelighed” kan være medvirkende til at forbedre fællesskabet og skabe muligheder for nogle børn. For eksempel når vi laver bordplaner, kan der opstå nye venskaber ved at børnene for øje for børn de ellers ikke selv har valgt at tale så meget med. 

    Vi bruger Fri for Mobberi til som metode til at tale med børnene om, at være gode kammerater – og dermed forbedre fællesskabet.

     

  • Pædagogisk læringsmiljø

    Et trygt og stimulerende pædagogisk læringsmiljø er udgangspunkt for arbejdet med børns læring.

    Læringsmiljøet er de værdier, som vi bygger det pædagogiske arbejde på, og de tanker vi gør os, om hvad børnene skal have ud af legen, vokseninitierede aktiviteter, børneinitierede aktiviteter og spontane aktiviteter.

    Vores pædagogiske læringsmiljø er rammen for børns læring og trivsel – hele dagen. Det handler for os, om at skabe rammerne for leg, rutinesituationer og aktiviteter, med fokus på de gode fællesskab med gode og trygge voksen- og børnerelationer. I Mariehønen går det pædagogiske læringsmiljø går hånd i hånd med legen. 

    Børnene har nogle dagligdagsrutiner, som går igen på alle stuer. Det skaber en rød tråd hos børnene, selvom de undervejs i deres børnehaveliv skifter stue to gange. Rutinerne kan give børnene en nemmere overgang med både genkendelighed og tryghed. Børnene ved hvad de skal forholde sig til, også selvom de skifter stue. 

    Vi åbner børnehaven på jordbærstuen, hvor vi alle er samlet fra kl. 6.15-7.30. Her kan børnene vinke til sine forældre, spise morgenmad og lege sammen, på tværs af stuerne, inden børnene fordeles på egne stuer. 

    På egne stuer sætter barnet sit billede på tavlen ved aflevering/afhentning, siger godmorgen og farvel til sine forældre/pædagoger og leger på stuen, i alrummet, soverummet, garderoben eller er på besøg på andre stuer, inden stuens fastlagte aktiviteter går i gang. Alle stuer har ”rum i rummet”, så børnene har mulighed for at lege/opholde sig i forskellige læringsmiljøer. Dette kan f.eks være: dukkekrog, læsekrog, ”actionskrog”, ”køkkenkrog, mulighed for musik og bevægelse, mulighed for at tegne/spille spil ved bordene osv.

    Alle børn har faste pladser ved spisesituationerne. Vi oplevet at det giver en ro og forudsigelighed, at børnene ikke skal bekymre sig om, hvor de skal sidde. Børnene er placeret efter vores pædagogiske vurdering af hvem, der kan bidrage positivt til hinanden.

    Mellem – og store gruppen har skiftende borddækkere, så børnene lærer at tage ansvar for små praktiske opgaver og hjælpe gruppen. 

    Alle stuer har en tavle med piktogrammer over dagens forløb, som vi voksne sætter, så børnene nemt kan skabe sig et hurtigt overblik over dagen. De kan se, hvem der er i børnehaven (billeder af både børn og voksne), samt se hvilke aktiviteter, som dagen bringer. (hjælp til selvhjælp) 

    Mellem – og store gruppen har time-timerure, som kan hjælpe børnene i f.eks overgange. Hvornår skal vi rydde op, hvornår er en aktivitet færdig m.v. På jordbærstuen ringes der med en klokke, som tydeliggøre overfor børnene, at der er et skifte på vej. Det skaber ro i børnegruppen. 

    Alle stuer har tematiseret læringsmiljøer, hvor børnene kan fordybe sig i forskellige aktiviteter og lege i forskellige rum, også rum i rummet, for eksempel “rum” for konstruktionsleg, rollelege, dukke/ madkrog. Legetøj kan godt flyttes andetsteds hen, hvis børnene ønsker det. I disse rum har børnene i højere grad mulighed for medbestemmelse over legen. Garderoberne og soverummet har også flere anvendelsesmuligheder. Der er mere gulvplads og børnene kan lege med det legetøj, som de har lyst til.

    Soverummet bruges af agurkestuen og radisestuen til leg, hvor vi voksne ikke hele tiden er til stede. Vi tjekker børnene med jævne mellemrum. 

    På stuerne kan bordene benyttes til forskellige aktiviteter: hule, klippe klistre, tegne, spille spil, iPad om fredagen, musik med høretelefoner o.s.v. På jordbærstuen har de små, lette borde, som hurtigt kan flyttes væk. Dette skaber mere gulvplads hos de yngste børn og giver plads til en anden type leg.

    Ud over den frie leg har vi på alle stuer vokseninitierede aktiviteter med forskellige emner eller fokus på at styrke forskellige kompetencer/potentialer hos børnene. 

    Radisestuen har emneuger ift. Slagelse kommunes kanon: ”Min fantastiske krop”, ”Villads fra Valby” og ”Krible krabe”, som er forholdsvise lange forløb. Her ud over har vi emner som Fri for mobberi, trafik, Hej skal vi lege, ture ud af huset, finmotorisk opgaveløsning og lignende. Aktiviteterne er med til at styrke børnenes potentialer og kompetence ift. skolestart.  

    Agurkestuen har månedlige temaer, hvor fordybelsen er i fokus.

    To gange om året har Agurkerne legetøjsfri uge, hvor motorik, kreativitet og fantasi er i fokus.

    I de daglige vokseninitierede aktiviteter, som altid foregår med en mindre gruppe, kan børnene gå til og fra, så de ikke behøver afbryde leg.

    Jordbærstuen har gruppeopdeling med forskellige aktiviteter, som børnene på skift kommer igennem. De faste temaer er: Fri For Mobberi, Motorik og Læseleg.

    På Jordbærstuen er der fokus på børnenes og de voksnes æstetiske oplevelse med farver på vægge og møbler, tæpper som også kan bruges til pædagogiske aktiviteter, og gode legematerialer, der appellerer til børnene. 

    I Mariehønen støttes børnene i, at kunne sige til og fra, indgå i kendte som ukendte sammenhænge med andre børn (forskellige gruppe, udvide de sociale fællesskaber, få øje på andre legerelationer)

  • Forældresamarbejde

    Et godt forældresamarbejde har fokus på at styrke både barnets trivsel og barnets læring.

    For at styrke det gode forældre samarbejde, er det vigtigt med kommunikation mellem børnehaven og hjemmet, dette foregår med den daglige dialog samt forældre samtaler og forældremøder. 

    Vi byder børn og forældre velkommen til børnehaven via et velkomst brev /folder. 

    Ved opstarts mødet har vi en dialog med forældrene hvor de kan informere os om deres barn. Herigennem får vi, en bred og nuanceret viden om barnets historik i forhold til udvikling og trivsel. På dette møde er det vigtigt at vi får forventningsafstemt, det vil sige forældrenes forventning til os som institution og vores forventninger til dem som forældre i børnehaven.

    I barnets børnehave tid får forældrene tilbudt en samtale 3 måneder efter opstart, en årlig konsultation hvor forældrene i samarbejde med stuens personale får en dialog omkring deres barns generelle udvikling og trivsel.

    Inden skole start får de kommende skolebørns forældre et brobygnings skema, som skal udfyldes af personaler og forældre.

    Der er mulighed for de forældre der ønsker det, at få et møde med personalet   vedrørende deres barns kommende skolegang og brobygnings materialet.

    Ved alle forældresamtaler er det vigtigt at der en åben og reflekterende dialog.

    Inden de årlige samtaler har personalet brugt moduler fra ”Hjernen og Hjertet” som udgangspunkt i beskrivelse og vurdering af barnets trivsel og læring. 

    (Hjernen og hjertet er et program som Slagelse kommune bruger for at opnå et helheds orienteret billede af barnets trivsel, læring, udvikling og dannelse.) 

    Udover de årlige forældresamtaler, kan forældre altid henvende sig til personalet vedrørende deres barn, hvor vi i fællesskab finder en tid til en samtale/møde. Institutionen afholder desuden et årligt forældremøde.

    Børnehaven har en forældre bestyrelse som består af forældre - personale repræsentanter og lederen. 

    Forældrebestyrelsen er omdrejningspunktet for den samlede forældregruppes samarbejde med Mariehønens personale og ledelse.

    Forældrebestyrelsen opgave er bl.a. at fastlægge principper for dagtilbuddets/Mariehønens arbejde.

    Bestyrelsen og personalet samarbejder udover de formelle opgaver (beskrevet i styrelsesvedtægterne), om planlægning og afholdelse af forskellige sociale arrangementer så som: forældremøder, sommerfest, jule arrangementer (blandt andet klippe /klistre), og evt. andre aktiviteter/ arrangementer.

    Valget til bestyrelsen foregår hvert år, hvor nye medlemmer stemmes ind for en 2-årig periode.

  • Børn i udsatte positioner

    Alle børn skal udfordres og opleve mestring i lege og aktiviteter.

    Som tidligere nævnt tager vi hensyn til og laver individuelle aftaler i forhold til alle børn der har brug for det. De fleste børn har brug for det på et eller andet tidspunkt i løbet af sit børnehaveliv. 

    Det er altså almindeligt i Mariehønen, at vi tilpasser situationer, strukturer og pædagogik til de børn der er på den enkelte stue. 

    Vi laver forløb med grupper af børn, hvoraf nogle har brug for mere træning i det gruppen er samlet om end andre i gruppen.

    Det kunne for eksempel være Læseleg eller motorik. 

    Børnene i udsatte positioner var i særlig grad i vores fokus, da vi udviklede tiltagende i punktet ”forudsigelighed” under børnefællesskaber. 

    Børn i udsathed profiterer i særlig grad af forudsigelighed.

    I arbejdet med børn i udsathed, vil vi i højere grad brugere vores tværfaglige samarbejdspartnere.

    Derudover vil vi oftest også være i tættere dialog med forældrene, som også i mange tilfælde får sparring fra de tværfaglige samarbejdspartnere.

  • Sammenhæng og overgange ved alle skift

    Sammenhæng handler blandt andet om at understøtte børns sociale kompetencer, tro på egne evner, nysgerrighed mv.

    Sammenhænge går hånd i hånd med det pædagogiske læringsmiljø. At skabe sammenhænge i overgange handler f.eks. om, at understøtte børns personlige og sociale kompetencer, få positive erfaringer med at indgå i børnefællesskaber, pirre til nysgerrighed, give lyst til at lære og få mod på nye oplevelser – men også at gøre overgangen tryg og genkendelig. Disse er elementer, der er centrale på tværs af dagtilbud og skole, men også internt i Mariehønen, når børnene starter op eller skifter stue. Vi har også fokus på sammenhænge mellem hjem og børnehave. Sammenhænge i overgange, når barnet starter i Mariehønen er beskrevet i afsnittet ”Forældresamarbejde”.

    På Radisestuen arbejder vi med at skabe sammenhænge i overgangen mellem børnehaven og skolen. Vi arbejder på, at give børnene positive erfaringer med, ved at deltage i fællesskaber (emner - grupper) skabe positive forventninger til de sociale fællesskaber i skolen (understøtter: mod på nye udfordringer, fordybe sig, være vedholdende, behovsudsætte, indgå i relationer og børnefællesskaber). 

    Gennem året på Radisestuen arbejder vi med Slagelse kommunes Kanon, som indeholder tre emneforløb af længere varighed. Netop disse forløb arbejdes der ligeledes med i folkeskolerne, hvilket gerne skal skabe en rød tråd for børnene, når de starter i skole.

    I foråret kommer alle børn på skolebesøg, så miljøet er genkendeligt, når børnene starter op. 

    Brobygning til skolerne sker via overgangsbeskriver af det enkelte barn. Skemaet udfyldes af det pædagogiske personale og forældrene. Skemaet overleveres skriftligt til skolerne, i de fleste tilfælde også mundtligt. 

    På alle stuerne har vi op til stueskift besøgsdage, så børnene kan genkende strukturer, legetøj, og får nærmere kendskab til de voksne.

    Stuerne overleverer indbyrdes børnene inden stueskift. 

  • Evaluerende pædagogisk praksis.

    Evaluerende pædagogisk praksis handler om at evaluere sammenhængen mellem det pædagogiske læringsmiljø og børnegruppens trivsel, læring, udvikling og dannelse.

    Vi vil arbejde med fokusområder indenfor det pædagogiske grundlags temaer. På den måde vil vi sætte lup på emner i vores pædagogik, som vi vil udvikle på.

    Vi vil bruge EVA´s metode til ”evaluerende pædagogisk praksis” til at dokumentere og styre vores evaluerings og udviklingsarbejde.

  • Evaluering af de pædagogiske læreplaner i Mariehønen

    Evaluering af de pædagogiske læreplaner i Mariehønen. 

    Vi har i Mariehønen lavet en evaluering på de seks temaer i læreplanen, som tager udgangspunkt i hvordan vores arbejde med de enkelte temaer har været påvirket af forholdene under coronapandemien det seneste år. Disse evalueringer ligger på hjemmesiden som en underdel til vores øvrige beskrivelser af temaerne.  

    Derudover har vi lavet et forløb i hele huset om Leg, som er beskrevet nedenfor. 

    Fælles forløb om Leg i Mariehønen. 

    Vi har i Mariehønen sat fokus på leg som forårets tema. Udgangspunktet er at de tre stuer arbejder individuelt med temaet ud fra de samme punkter, men at stuerne individuelt udpeger det de gerne vil undersøge på deres stue.

    Vi har brugt EMU´s evaluerings model med de tre faser til at strukturere vores arbejde.

    Ved vores seneste pædagogiske tilsyn fik vi til opgave at; ”Personalets roller i forbindelse med leg med fokus på den opsøgende og deltagende del” skulle være en del af vores pædagogiske fokus det kommende år. Så dette perspektiv skulle være en del af stuernes arbejde. 

    Børnenes perspektiv skal også indgå fx via interview (på den måde arbejder vi samtidig med Børne- Unge Politiken som pointerer børnenes perspektiv som vigtige).

    Jordbærstuen

    Jordbærstuen har børnene i alderen 2-4 år. De ville gerne undersøge hvordan de kunne støtte børnene til at lege mere fordybet, frem for at være meget aktive med mange konflikter til følge.

    De har brugt inklusionsvejleder Anette Hedegaard som en aktiv sparringspartner i dette arbejde. 

    Agurkestuen

    Agurkestuen har undersøgt hvordan børnene kommunikerer i leg. 

    Radisestuen

    Radisestuen har sat sig for at undersøge, hvordan legen er blandt børnene på radisestuen under Covid-19. De er nysgerrige på, hvad børnene gerne vil lege med af legetøj, og hvor I børnehaven de gerne vil lege. 

    Dokumentation

    Som dokumentation er der blevet brugt iagttagelser, som er skrevet ned i logbog samt også iagttagelser fra inklusionsvejleder. Radiserne har interviewet 16 børn for at finde ud af, hvad børnenes perspektiv er på legetøj og gode steder at lege.

    Konklusioner samt opsamling af hvad vi tager med i vores videre arbejde.

    Jordbærstuen har i forløbet arbejdet på at lave en fast struktur hvor børnene de fleste dage i ugen er delt ind i 3 grupper svarende til antallet af voksne. De tre grupper har arbejdet med tre forskellige temaer (sprog, grovmotorik, Finmotorik/kultur (klippe, tegne mv.).

    Når børnene leger på stuen, skal de lege med legetøjet i bestemte zoner. Det betyder at børnene skal blive i en zone med legetøjet.

    Stuens erfaringer med forløbet har været, at børnene har mere ro i legen når de skal blive et bestemt sted. Det skaber færre konflikter og øget fordybelse. De voksnes rolle er at støtte om, at de bliver der, og ind imellem lege med for at understøtte at legen fortsætter og for at hjælpe børnene med at forstå hinandens intentioner. De yngste har brug for meget voksenstøtte til at kommunikere og forstå andres budskaber.

    Når børnene har været delt ind i grupper fungerer stuen bedst. Børnene har færre at forholde sig til, de er tættere på en voksen, som kan hjælpe og guide. Samtidig kan de bedre fordybe sig om det emne de voksne har på dagsordenen.

    Det har vist sig, at børnene igennem forløbet er blevet mere fordybede i både egen leg og de aktiviteter, de voksne har sat i gang.

    Det kan selvfølgelig både handle om, at børnene er blevet ældre, men de voksne oplever at strukturen hjælper børnene rigtig meget.

    Agurkerne

    Agurkerne har gennem hele forløbet arbejdet med legezoner. De har oplevet at børnene derigennem er blevet mere fordybede i legene. På Agurkestuen skulle børnene blive ved samme legetøj i 10 min inden de måtte skifte til næste legetøj.

    I forløbet om leg har deres iagttagelser vist, at de børn, der har let ved at kommunikere både verbalt og nonverbalt har de bedste forudsætninger for, at legen lykkedes, på deres egne præmisser. De kan lege uden hjælp fra de voksne, fordi de præcist kan udtrykke overfor hinanden, hvad de vil i legen, og de bliver forstået af hinanden - de kan gensidigt aflæse hvor legen bevæger sig hen.

    Vi oplevede, at de fleste konflikter i legen opstod, når et barn enten ikke ville dele legetøjet med de andre, eller når de ikke forstod hinandens kommunikation. Vi skulle hjælpe børnene med, at forhandle om legetøjet, at komme med ind i lege og at løse uenigheder i selve legen, når flere på en gang ville bestemme legens retning. Indimellem var den voksnes rolle også at hjælpe børnene ud af lege, når deres sprog ikke længere slog til, og de valgte at bruge slag og spark i stedet for ord.

    De voksne har en vigtig rolle i at skabe gode legemiljøer, der inviterer til, at børnene selv kan sætte de gode lege i gang. De voksne har også en vigtig rolle, i at støtte børnenes kommunikation med hinanden, så de bedste legebetingelser opstår, og konflikterne mindskes. Vi skal hjælpe børnene med, at sætte ord på deres tanker og ønsker samt give ideer til hvordan en leg kan tage en ny retning, hvis det bliver svært for børnene at komme videre.

    Vi fik øje på, at når børnene selv eller med voksen støtte kan sætte ord på, kan aflæse hinanden, kan forhandle eller bede om hjælp – kort sagt, når kommunikationen fungerer børnene imellem, så har de også de bedste legebetingelser, og de gode lege, som der er rigtig mange af opstår.

    Vi fik øje på hvor vigtig kommunikation er for børnenes leg, både deres indbyrdes kommunikation, og den kommunikation, som de skal have støtte fra de voksne til.

    Men endnu vigtigere fik vi øje på, hvor vigtig legen i sig selv er for børnene, og hvor vigtig legemiljøer, både fysiske og psykiske er for, at børnene trives i legen og her er kommunikationen en stor del af det. Vi arbejder videre med gennem sprog og kommunikation, at give børnene nogle gode legebetingelser. Børnene har fået højere grad af medbestemmelse, og de øver sig dagligt, i at sætte ord på deres ønsker, tanker og ideer i legen.

    Fire korte hovedkonklusioner fra Agurkestuen

    • De har voksne har også fået øje på at vi skal være tydelige både i egen kommunikation og på piktogrammer.
    • Børnene skal være medbestemmende til legezonerne.
    • Vi har fundet ud af, at det er vigtigere for børnene, hvem de leger med end, hvad de leger med.
    • De voksne skal være med legende eller på sidelinjen af legen for at oversætte og sætte ord på børnenes intentioner i leg og indbyrdes kommunikation. 

    Refleksioner over forløbet

    -         Personalet skal hjælpe hinanden til at overholde aftaler om dokumentation.

    -         Mere systematik med iagttagelser og ved dokumentation samt klare aftaler og rollefordeling - Hvem gør hvad, kan gøre processen bedre.

    -         Film kan bruges til iagttagelser – det frigiver voksne i situationen og alle ser det samme. 

    Radisestuen

    Fase 1

    • ALLE BØRN VIL LEGE – men som voksne på radisestuen oplever vi: Der er mindre fællesleg under Covid-19, færre legetøjskasser – mindre udvalg – flere konflikter – børnene keder sig. 
    •  Grundet Covid-19 tilpasser vi os situationer med de anbefalinger og restriktioner, som følger med og som vi er underlagt. Alt legetøj skal vaskes af eller sprittes af HVER DAG, hvilket har betydet at vi har sat meget legetøj væk og kun har begrænset legetøj fremme på stuen. Vi oplever at børnene er begyndt at kede sig og at noget af legetøjet er blevet uinteressant. Dette betyder, at vi foretager en justering af vores pædagogiske tilgang.
    • Time-timer hænges fast op på væggene på stuen, alrummet og soverummet.
    • Vi sætter to borde sammen i alrummet. Her skiftes LEGO DUPLO ud med almindeligt LEGO.
    • Mandag må børnene spille iPad ca. 10-15 min hver. Time-timer sættes. Børnene sætter sig i kø via billederne på tavlen. Den som sidder næst i køen må kigge på. 
    • Fredag er musikdag i alrummet. Bordene skubbes til side, gardiner rulles ned og diskokuglen tændes. Børnegrupper på 4-5 børn, ca. 30 min. Time timer sættes. Børnene bestemmer hvilket musik, som de gerne vil høre.
    • En kasse med magneter – nye købes.
    • Madkrog: 1 kasse med blandet indhold. Vi finder en dug til bordet og lavet et menukort sammen med børnene.
    • 1-2 kasser barbiedukker og 1 kasse ponyer.
    • Vi kigger efter nyt legetøj i Konrads kasser.
    • Alrummet: biler, action figurer og dyr og trædesten. 

    Vi har sat os for at undersøge, hvordan legen er blandt børnene på radisestuen under Covid-19. Vi er nysgerrige på, hvad børnene gerne vil lege med af legetøj, og hvor I børnehaven, de gerne vil lege.

    Derfor har vi til fase 2, dokumentationsdelen, interviewet 16 børn for at finde ud af, hvad børnenes perspektiv er på legetøj og gode steder at lege.

    Fase 3 

    Evaluering samt analyse af interviews

    • Det fungerer godt med at have borde i alrummet og flere børn kan godt lide at lege med Lego derude. Vi lægger et tæppe under, så Lego er nemmere at rydde op igen.

    • Kasser med barbieting, magneter, ponyer, biler, action figurer, dyr og dukkekrogsting fungerer også fint, selv om vi har begrænset det til én eller få kasser. Vi gør børnene opmærksomme på, at de i udgangspunktet kan tage det legetøj, som de har behov for at bruge i legen. Børnene mindes om, at ”brugt” legetøj kommer i den store balje til vask. Hvis børnene mangler noget bestemt, så opfordres de ligeledes til at kigge i kassen. Dette fungerer efter hensigten.

    • Udvalget af legetøj på radisestuen fungerer fint, taget Covid-19 i betragtning. Børnene oplever somme tider, at få et nej til noget legetøj, fordi der er gang i mange ting, og at der derfor er meget legetøj som skal afvaskes. Vi skal have mere fokus på, HVILKET legetøj børnene vil lege med, samt HVAD de selv beder om. Børnene ved bedst, hvad de mangler for at opbygge en god leg. Det betyder, at hvis et bestemt stykke legetøj ligger i en kasse, som børnene har fået nej til at tage frem, så må vi hjælpe dem med at finde det, for ikke at være medvirkende til, at ødelægge den gode leg.

    • En konsekvens af Covid-19 oplever vi er, at børnene oftere beder om lov til at lege med noget bestemt legetøj end at de tager legetøj uden at spørge først. Det gør at legene indimellem bliver mere voksenbestemt, idet børnene, i tilfælde af meget legetøj som skal vaskes, i højere grad kan få et nej. Før Covid-19 kunne børnene stort set vælge det som de lige havde lyst til at lege med i nuet, også selvom det var kassevis. Det var jo nemt at rydde det op bagefter og skulle ikke vaskes.

    • At have time-timerne hængende fast på væggen i soverummet, alrummet og på stuen fungerer rigtig godt. De fungerer godt i vores forskellige overgange, f.eks. ved oprydning, så børnene ved hvornår legen slutter.

    • Musikdag: fredag i alrummet. 30 min. til hver børnegruppe (4 børn plus minus efter vurdering).

    • iPad dag: mandag på stuen. 10-15 min til hvert barn.

    • Soverum: 45 min. til børnegruppe på 4 børn (plus minus efter vurdering). Vi vurderer at soverummet lægger op til mere reel leg, end f.eks. musikdag og spil på iPad. Derfor er tiden til hver børnegruppe længere. Vi har efter et forsøg med drikkedunke i soverummet vurderet at dette ikke er hensigtsmæssigt. Børnene må derfor komme ind på stuen, hvis de er tørstige.
    • FÆLLES for disse lege/aktiviteter er, at alle børn sætter deres billede på tavlen (på stuen), så alle kan se, hvis tur det er, til en given aktivitet. Børnene kan desuden sætte sig i kø, hvis de har ønske om det. Det fungerer godt med billederne. Desuden sætter vi time-timeren i det rum, hvor børnene er, så de selv ved, hvornår det er skiftetid. Børnene er gode til at overholde aftalerne. Fremadrettet vil vi lave dubletter af børnenes billeder og have et felt på tavlen, hvor de børn som har været i aktivitet, sætter sit billede. Så kan vi som voksne bedre holde styr på, hvilken børn som har prøvet hvad.

    • Overordnet viser vores børneundersøgelse at børnene er godt tilfredse med det legetøj vi har tilgængeligt. Både stuen og tilstødende rum nævnes som de steder, hvor børnene bedst kan lide at lege. Halvdelen af de adspurgte børn svarer, at de godt kan lide at lege i soverummet, men flertallet giver ikke uddybende svar på, hvorfor. Om det er fordi det er et alsidig rum, uden voksne, kan vi kun gisne om. Et par stykker svarer at det er sjovt at lege derinde pga. madrasserne. Derfor kunne vi overveje at købe flere madrasser, tæpper o. lign, som kunne være til leg i alrummet også.
    • Alle børn svarer ja til, at vi har nok legetøj på radisestuen. 12 børn svarer ligeledes ja til, at der er noget vi mangler. Overordnet efterspørger en del flere action figurer, transformers og tilbehør til dette. Flere efterspørger mere eller nye barbiedukker og tilbehør. Enkelte efterspørger et bestemt spil og nye dyr. Selvom vi har taget nyt legetøj ind for et par måneder siden, så vil vi i juni forsøge at opfylde børnenes ønsker ved at tage mere ”nyt” legetøj ind fra multirummet. Vi vil lade børnene hjælpe os i processen, så de kan være med til at vælge det, som de syntes er spændende. Vi vil fylde mange flere kasser op med legetøj, både på stuen og i alrummet, så børnene har bredere legemuligheder. Børnene har jo netop vist os, at de er gode til at spørge om lov til, at tage bestemt legetøj, frem for at tage, uden at spørge først. Vi vil ligeledes kigge vores spil igennem og tage nye frem.

    Samlet overblik og evaluering på tværs af stuerne i Mariehønen

    Ved vores fælles stuemøde i juni måned delte stuerne med hinanden deres forløb og hvad de havde fået ud af at have fokus på leg i foråret. 

    Som det er tydeligt ovenfor, har stuerne valgt forskellige perspektiver på leg ud fra det de hver især var optagede af på stuerne.

    Efter at have lyttet til alle tre stuers forløb, blev det tydeligt der var nogle gennemgående træk på alle tre stuer.

    Alle tre stuer arbejder bevidst med læringsmiljøet ud fra en struktur, hvor de voksne aktivt laver legezoner for børnene. Vi har oplevet at børnene har meget lettere ved at fordybe sig i leg når zonerne er defineret af de voksne.

    På Jordbærstuen hvor de yngste børn går, oplever de at børnene trives bedst når der de inddeles i grupper om formiddagen, og når legezoner vedligeholdes af de voksne. Det vil sige, når de voksne hjælper med at få legene til at fungerer i zonerne, men også i det hele taget, når de voksne hjælper til at børnene bliver med legetøjet i zonerne, og ikke bringer det rundt på hele stuen. 

    På Agurkestuen erfarede de, at de voksnes aktive rolle i at hjælpe børnene med at kommunikere i legene var vigtig, særligt hos de børn der havde vanskeligt ved det. Samtidig var den medlegende rolle god, fordi de voksne her var en aktiv del af kommunikationen, og dermed lettere kunne hjælpe og mediere børnene i mellem.

    Samtidig fik de også øje på, at det var vigtigt at børnene er medbestemmende i forhold til hvilke legezoner der bliver valgt. 

    Radisestuen var optagede af at skabe bedre betingelser for børnenes leg, i kraft af at sikre børnene spændende legemiljøer og legetøj de har lyst til at lege med.

    De fandt ud af, at det fungerer godt når der er en hvis grad af styring i forhold til legezoner, men at børnene trives godt med at have stor grad af indflydelse på deres valg af lege og legetøj. 

    Denne fælles opsamling blev en øjenåbner for os, idet at børnene i høj grad profiterer af voksenstyrring og guidning jo yngre de er. Jo ældre børnene bliver, des højere grad får de mulighed for at vælge selv og have indflydelse på deres legemuligheder.

    Denne viden og erkendelse i vores fælles praksis, tager vi med os som en fælles tilgang i vores videre pædagogiske arbejde.  

    Evaluering af arbejdsmetoden 

    Stuerne har oplevet at måden at arbejde med et emne er rart. Det er godt at de faglige fyrtårne udvælger emne, samt styrer forløbet da det er dem der har den største indsigt i de styrkede lærerplaner.

    Det opleves også motiverende, at emnet kan tage udgangspunkt i hver stues aktuelle behov og standpunkt, så alle ikke behøver at arbejde med præcis det samme, uanset om det passer i stuens aktuelle situation.

    Evalueringsmetoden er til at forstå for alle. Det er dog forskelligt, hvor systematisk der er blevet arbejdet løbende, og det er et udviklingspunkt for huset at brede systematikken ud til hele huset. 

De seks læreplanstemaer
  • Alsidig personlig udvikling

    De overordnede mål  

     

    1. Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn udfolder, udforsker og erfarer sig selv og hinanden på både kendte og nye måder og får tillid til egne potentialer. Dette skal ske på tværs af blandt andet alder, køn, social og kulturel baggrund.
    2. Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte samspil og tilknytning mellem børn og det pædagogiske personale og børn imellem. Det skal være præget af omsorg, tryghed og nysgerrighed, så alle børn udvikler engagement, livsduelighed, gåpåmod og kompetencer til deltagelse i fællesskaber. Dette gælder også i situationer, der kræver fordybelse, vedholdenhed og prioritering.

    Alsidig personlig udvikling i Mariehønen

    I Mariehønen støtter vi op om børnenes individuelle udvikling, samt deres sociale liv. Dette gøres gennem både børnenes egen leg og i de styrede aktiviteter. Vi er inspirerede af en positiv tilgang, hvor vi tydeligt bekræfter børnene når de lykkes, og hjælper dem på vej der hvor de stadig har brug for at øve sig.

    Alle børn på samme stue bliver tilbudt de samme muligheder/aktiviteter uanset deres alder, køn eller social baggrund. Hvert barn bliver individuelt udfordret ud fra deres udvikling.

    Jo yngre børnene er i Mariehønen, des oftere er børnene sammen med voksne der strukturerer deres læringsmiljø med stor voksenstyrring. Dermed er de voksne mere tydelige for børnene i forhold til at støtte og guide dem, jo yngre de er.

    Dette gøres bl.a. Ved legezoner, inddeling i mindre grupper og flere voksenstyrede aktiviteter.  De voksne bruger meget tydelig spejling, brug af fagter, tydeligt kropssprog og tydelig tale, korte konkrete sætninger, samt tydelige teknikker, som Marte Meo relaterede redskaber og de fysiske håndtegn; Tomlen Op og Stop tegn. 

    Jo ældre børnene de bliver i Mariehønen, hvor de udviklingsmæssigt er mere parate til at stå på egne ben eller kan give udtryk for egne behov, slækkes disse ”remedier” og den meget tydelige voksenkontakt, og de får lov til at begå sig og øve sig på egen hånd og får mere medbestemmelse.                                                       

    Alle børn bliver støttet i at udfolde, udforske og erfare sig selv og hinanden, igennem dagen her i Mariehønen.

    Et eksempel hvor børnenes udvikling og vores pædagogik og hjælp er synlig, kan komme-gå situationen nævnes. Situationen med at sige farvel foregår på alle stuer, men med forskellige udstrækninger af støtte og hjælp, så børnene kan udvikle sig individuelt i deres tempo og med hjælp fra de voksne. Det kan være svært for alle børn at sige farvel til sine forælder om morgenen, og her hjælper og styrker den voksne i mariehønen børn og forældre, med at finde den rigtige løsning/måde så barnet bliver styrket i sin alsidige udvikling. Dette kan bl.a. ske ved at barnet i starten har brug for at sidde hos en voksen, få kram, trøstende ord og bearbejdende samtaler med en tryg voksen. Her igennem kan den voksne få styrket barnet, ved at styrke barnets selv, vise empati og forståelse for barnets situation. Igennem dette forløb kan man derefter se barnet vokse til de andre trin, som at kunne blive afleveret til den voksne i hånden, at der evt. kan vinkes til forælderen ved hjælp af den voksne som evt. går forrest ved at vise hvordan det kan gøres. Derefter kan barnet selv vise vejen, ved at barnet har støtte af den voksne som står ved siden af barnet, og til sidst kan barnet selv stå og vinke eller helt sige hvad det ønsker, også at det bare vil lege og ikke har brug for at vinke eller sige farvel.

    Denne måde at gribe pædagogikken an på kunne erstattes med andre emner, hvor vi går foran, ved siden af og bagved børnene. 

  • Alsidig personlig udvikling - evaluering

    Evaluering

    Evaluering af seneste års arbejde med Alsidig personlig udvikling set i lyset af forholdene omkring corona-pandemien. 

    Positive konsekvenser

    Børnene har lært en ny måde at gå i børnehave på, og accepterer fx i højere grad at der er noget legetøj man ikke kan lege med selvom det står fremme.

    Nogle børn som har haft svært ved at blive afleveret, har lært at sige farvel lettere, da de næste børn stod i kø for at blive afleveret.

    For de yngste har det indimellem været en fordel at de ældre søskende fra en af de andre stuer ikke kunne komme på besøg hos de yngste, fordi det kan være svært for dem, når deres ældre søskende skal gå tilbage på deres egen stue igen.

    Negativ konsekvenser

    Det har været svært for nogle børn ikke at kunne komme på besøg på de andre stuer, fx til søskende eller legekammerater. Det kan have svækket deres forhold til nogle af de andre børn. Dermed har det også været svært i Mariehønen, at understøtte børnene i at udvikle sig sammen med børn i andre aldersgrupper.

    Da vi skulle dele os op i mindre grupper i den første tid af pandemien, måtte vi flytte børn hen i andre grupper. Samtidig måtte vi ikke være i kontakt med de andre grupper, hvilket var svært for både børn og voksne at rumme og forstå i den periode.

    Opdelingen af legepladsen og at vi ikke måtte gå på tværs af grupperne har gjort børnenes læringsmiljø mindre alsidigt og mere intenst i samme område. Børnene kunne dermed ikke følge det, de var optagede af, når det var i en anden zone på legepladsen, end de selv var i. Fx hvis de ville i sandkassen og var i en zone uden sandkasse.

       

                                                                                                       

  • Social udvikling

    De overordnede mål

     

    1. Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn trives og indgår i sociale fællesskaber, og at alle børn udvikler empati og relationer.
    2. Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte fællesskaber, hvor forskellighed ses som en ressource, og som bidrager til demokratisk dannelse.

    Social udvikling i Mariehønen 

    Hvad børn lærer i samspil med andre børn har stor indvirkning på deres sociale udvikling.

    Barnets evne til at indgå og forholde sig til fællesskaber, udvikles og styrkes ved at børnene får mulighed for at indgå i sociale relationer, opbygger og fastholder lege samt udvikle deres indbyrdes samarbejde.

    I Mariehønen har vi valgt at opdele børnene efter alder og på den måde tilgodese børnenes alderssvarende udvikling med hensyn til fantasi, virkelyst, sprog, nysgerrighed sociale kompetencer, selvværd og identitet.

    Vores børnehave er inddelt i 3 stuer, en Modtagegruppe, en Mellemgruppe og en Storegruppe. Hver af stuernes indretning og tilbud af aktiviteter, både selvvalgte og voksenstyrede, tilgodeser børnenes alder og udviklingstrin.

    Modtagegruppe

    Modtagergruppen er indrettet med adskilte lege zoner, hvor det ved hjælp af legetøjet er tydeliggjort for børnene, hvor og hvad de kan lege med i den enkelte zone. Formålet med lege zonerne er at styrke børnenes fællesskabs-følelse og empati gennem legen. Udvalget af legetøj varierer og bestemmes af personalet på stuen. Legetøj, puslespil, dukkekrogs ting og tegneredskaber gøres klar om morgenen, så børnene kan vælge til og fra. Aktiviteter/leg i zonerne veksler mellem selvvalgte og voksenstyrede.

    Der er tæpper på gulvet i zonerne, som ikke bare er et tæppe, men også bruges til pædagogiske formål for eksempel træne farver, træne at sidde til en samling, synge eller for at høre en historie ….

    Stuen er indrettet med små flytbare borde og stole, så der hurtigt kan skabes gulvplads til aktiviteter.

    Mellemgruppe

    I mellemgruppen er der ligeledes legezoner, hvor stuen er opdelt og tilpasset bestemte formål og lege.

    For eksempel zone med dukker, dukkevogn med mere og tegneborde med tilhørende redskaber.

    Mellemgruppen har blandt andet hvert år legetøjsfrie uger, hvor de lærer at samarbejde og opbygge fællesskaber uden hjælp af det vante legetøj. Dette styrker børnenes fantasi, kreativitet og samspil børnene imellem.

    I Mellemgruppen er det ikke kun voksen bestemte tilbud af legetøj, men også børnenes egne valg. Børnene har her igennem medbestemmelse og kan vælge ud fra egne interesser.

    Aktiviteterne i Mellemgruppen lægger vægt på at styrke børnenes personlige udvikling så de kan indgå i det sociale samspil i en gruppe, så som at samarbejde, være en del af en helhed, være hjælpende, støttende og lyttende.

    Storegruppe

    I Storegruppen lægges der vægt på at udvikle børnene til kommende skolegang.

    Gennem fastlagte emner, så som Villads fra Valby, fri for mobberi, hej skal vi lege og daglige fin- og grov motoriske aktiviteter styrkes børnene i store gruppen til at kunne deltage i sociale fællesskaber.

    Børnene bliver endvidere styrket i at turde møde nye udfordringer, samarbejde og være en del af gruppen på tværs af egne interesser. For at børnene i Storegruppen skal kunne indgå i det sociale samspil, er det vigtigt at de lærer at kunne behovsudsætte dvs. vente på tur og lytte til de andre børns fortællinger. Det er vigtigt at børnene lærer at forhandle i leg/ aktivitet, udvise empati og kunne løse konflikter.

    Storegruppen er også opdelt i lege zoner, men med fleksible afgrænsninger, det vil sige flyttebare møbler. Ved hjælp af disse flyttebare møbler kan zonerne varieres i størrelse og derved giver det børnene mulighed for at tilpasse zonen alt efter legens udformning og antal af børn der deltager.

    Hele husets læringsmiljø, i form af lege zoner, understøtter børnenes lyst til at lege, udforske og eksperimentere og er med til at styrke børnenes sociale udvikling. I den daglige pædagogik bruger personalet Marte Meo metoden, som bygger på at fokusere på det barnet kan, frem for barnets mangler, til at udvikle og støtte relationer, trivsel og samspil børnene imellem.

    Personalet på hver enkelt af de 3 stuer, sørger for at veksle mellem at gå foran, ved siden af og bagved børnene, med henblik på at understøtte børnenes deltagelse i lege fællesskaber og andre aktiviteter. Herigennem får de børn, der på grund af forskellige udfordringer, den nødvendige støtte, opmærksomhed og hjælp af det pædagogiske personale på stuen.   

  • Social udvikling - evaluering

    Evaluering under Corona:

    Der har været restriktioner både inde- og udenfor med tilbud af legetøj.

    Udbuddet af legetøj er steget i kraft af mere hjælp til afvaskning og afspritning.

    Fællesskab og samspil på tværs af stuerne har været ikke eksisterende indenfor, og i en kortere periode begrænset udenfor.

  • Kommunikation og sprog

    De overordnede mål

     

    1. Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn udvikler sprog, der bidrager til, at børnene kan forstå sig selv, hinanden og deres omverden.
    2. Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn opnår erfaringer med at kommunikere og sprogliggøre tanker, behov og ideer, som børnene kan anvende i sociale fællesskaber.

    Kommunikation og sprog i Mariehønen

    Børns sprog udvikles gennem alle hverdagens aktiviteter.

    Der er mange former for sprog eksempelvis talesprog, skriftsprog, kropssprog og billedsprog.  Disse sprogformer hjælper børnene til at kunne udtrykke deres egne tanker og følelser og blive i stand til at forstå andres sprog.

    Her i Mariehønen bruger alle 3 stuer tavler med piktogrammer til at visualisere. Vi bruger især piktogrammer for at synliggøre dagens aktiviteter så børnene får information, indblik og kendskab til dagens forløb. Vi bruger billeder til at synliggøre hvilke børn og voksne, der er på stuen og til eventuelle gruppedelinger.

    Modtagegruppen gør til daglig brug af kropssprog, mimik og talesprog til at formidle og kommunikere med børnene på stuen.

    Endvidere gør vi brug af materialet fri for mobberi, højt læsning, rim og remser, sang og sanglege til at styrke børnenes udtryksformer.

    Vi hjælper børnene til at bruge sproget til at sige til og fra overfor hinanden i stedet for at slå/bide/skrige.

    Alle børn i Modtagegruppen skal sprogvurderes når de bliver 3 år.

    Mellemgruppen udvikler børnenes sproglige bevidsthed ved at styrke deres sprogforståelse og udvide deres ordforråd, dette gøres ved forskellige former for spil, sanglege, højtlæsning, rim og remser, den daglige dialog med barnet/børnene. Børnene lærer at bruge sproget til samspil med de andre børn i gruppen både i leg og kommunikation og til at løse konflikter.

    Storegruppen bruger foruden de før nævnte sprogformer også skriftsproget.                                                                                            For at udvikle alle sprogformer gør vi brug af følgende:

    • Spil, rim og remser, dialogisk læsning, højtlæsning, sang og sanglege.
    • Små opgave ark og opgave løsninger.
    • Udvide børnenes ordforråd via dialog, højtlæsning og forskellige opgaver/ emner.
    • Styrke børnenes sprog til at kunne sige til og fra og til at løse konflikter verbalt.
    • Støtte børnene i at udvikle et varieret og korrekt sprog, samt evnen til at bruge sproget så det passer i forskellige situationer.
    • Give børnene mulighed for at udvikle sproget ved at lytte, fortælle, stille spørgsmål og lege med sproget.
    • Styrkelse af børnenes interesse for tal og bogstaver.                                                         
  • Kommunikation og sprog - evaluering

    Evaluering under Corona.

    Fremmøde af talepædagogen har været begrænset grundet Coronaen, så de børn der er udfordret sprogmæssigt har ikke fået den professionelle undervisning de har haft brug for, for at tilegne sig de sproglige kompetencer.

    Fordi vi har været meget udendørs, har de planlagte ugentlige skolerelaterede opgaver ikke fundet sted. 

  • Krop, sanser og bevægelse

    De overordnede mål

     

    1. Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn udforsker og eksperimenterer med mange forskellige måder at bruge kroppen på.
    2. Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn oplever krops- og bevægelsesglæde både i ro og i aktivitet, så børnene bliver fortrolige med deres krop, herunder kropslige fornemmelser, kroppens funktioner, sanser og forskellige former for bevægelse.

    Krop, sanser og bevægelse i Mariehønen

    I Mariehønen arbejder vi med krop, sanser og bevægelse hele året rundt og har fokus på børnenes udvikling af grundmotorikken, da forskning viser, at grundmotorikken spiller en afgørende rolle i forhold til indlæring- og koncentrationsevne, motivation, sprog og sociale inklusion.

    I Mariehønen er børnene er aktive inde, såvel på legepladsen og på ture i nærmiljøet, hvor de bruger sin krop aktivt, sanser omgivelserne og deltager i bevægelsesfællesskaber i samspil med andre børn og voksne.

    Mariehønen har flere små rum, hvor børnene kan udfordre grovmotorikken. De kan tumle i soverummet, danse i alrummet og lave motoriske baner, gymnastik, yoga, kampleg og fitness i multirummet, hvor der også kan sættes musik på.

    Også stuerne rummer muligheder for krop, sanser og bevægelse. Vi kan flytte rundt på møblerne, så børnene kan lave baner af skamler og taburetter, have gymnastikaktiviteter med opvarmning, aktivitet, udstrækning og afslapning samt bevæge sig til musik. Her opnår børnene ligeledes kendskab til kroppens funktioner, som øger børnenes kropsbevidsthed.

    Gruppen med de yngste børn fokuserer på børnenes grundmotorik, hvor børnene deltager i sansemotoriske øvelser, så børnene derved bliver bedre til at modtage sanseindtryk. Sang og bevægelse er ligeledes en stor del af hverdagen i form af fagtesange og bevægelseslege.

    Mellemgruppen har legetøjsfrie uger, hvor børnene i stedet for at lege med legetøj, udfordrer kroppen og fantasien med forskellige motoriske redskaber, som tages ind på stuen.

    Førskolegruppen bruger nærmiljøet og uderummet til krop, sanser og bevægelse via emnerne ”Min fantastiske krop” og ”Hej, skal vi lege?”, hvor de har fokus på kondition, styrke og grundmotoriske færdigheder.

    Alle stuer arbejder ligeledes med børnenes finmotorik, som kræver mere præcision, teknik og masser af øvelse. Børnene klippe-klistrer, tegner, maler og skriver bogstaver, farvelægger, laver perler og perleplader, leger med modellervoks, tager tøj af og på, laver forskellige ansigtsudtryk, bygger på klodser, hjælper med at dække bord, bruger kniv og gaffel osv. Alle stuer arbejder finmotorisk ud fra barnets alder, individuel formåen og udvikling.  

  • Krop, sanser og bevægelse - evaluering

    Evaluering under Corona

    Grundet Corona har vi i længere perioder været meget udenfor, både på legepladsen, rundt i nærmiljøet og i Kløverhaven. Dette har ikke sat de store begrænsninger på børnenes udvikling af sanser, krop og bevægelser.

    Vi har lavet mange af de samme aktiviteter, som vi normalt ville gøre og har ligeledes fundet på andre lege og aktiviteter, som har styrket børnenes sansesystem og muligheder for krop og bevægelse.

    De finmotoriske aktiviteter, så som klippe klistre, lave perler, modellervoks, dække bord osv. har i den første periode været sat på stand by, grundet anbefalingerne om, at være udendørs mest muligt. Siden sommeren 2020 har vi dog mere eller mindre gjort, som vi plejer, dog med afvaskning/afspritning af legetøj og materialer i mente.

  • Natur, udeliv og science

    De overordnede mål

     

    1. Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn får konkrete erfaringer med naturen, som udvikler deres nysgerrighed og lyst til at udforske naturen, som giver børnene mulighed for at opleve menneskets forbundethed med naturen, og som giver børnene en begyndende forståelse for betydningen af en bæredygtig udvikling.
    2. Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn aktivt observerer og undersøger naturfænomener i deres omverden, så børnene får erfaringer med at genkende og udtrykke sig om årsag, virkning og sammenhænge, herunder en begyndende matematisk opmærksomhed.

    Natur, udeliv og science i Mariehønen

    I Mariehønen bruger vi hver dag tid på legepladsen, (næsten) uanset vejret. Her får børnene konkrete erfaringer med den (sparsomme) natur vi har på legepladsen, men børnene får også en tilgang til, at naturen også bare kan opleves og skabe rammen om leg, samvær og umiddelbar tilstedeværelse. På legepladsen fornemmes de forskellige årstider og legene bliver ofte herefter. Børnene er nysgerrige på forskellige naturlige materialer, så som vand, sten, sand og jord. Børnene graver i jorden, finder krible krable dyr, spotter fuglereder (f.eks. i cykelskuret og hos tømreren), spørger nysgerrigt ind til dyrene og passer på dem. Børnene er nysgerrige på planter og blomster, er med til at plante, pleje og vande dem. Vi har ligeledes mulighed for at lave bål. Indendørs sår og spirer vi karse, har affaldssortering ved måltiderne samt taler om vejret og årstiden og sætter kalenderen. 

    Vi bruger mulighederne i nærmiljøet til at give børnene flere og mere konkrete oplevelser/erfaringer med naturen. Vi tager rundt til forskellige legepladser, som tager forskellige hensyn til højder og motorik. Vi tager på stranden, hvor børnene kan fornemme havets styrke (bølger, regn, rusk, vindstille), opleve forskellige dufte (f.eks. tang), få sand/sten mellem tæerne eller soppe lidt i vandkanten. Vi kan opleve forskellige smådyr (fugle, krabber, tanglopper) og måske et dødt dyr (fisk, marsvin), samle sten, kaste med sten, finde fossiler m.v. På Fæstningen er terrænet kuperet/bakket, hvilket giver mulighed for andre motoriske lege end ellers. Vi kan finde kastanjer, se ud over vandet/broen, opleve træernes farvespil og gå en runde i fiskerihavnen. I Kløverhaven nyder børnene godt af de mange naturlige legemiljøer med højt græs, masser af små legesteder, grene, pinde og forskellige planter. Her er dyr, så som ænder, geder, grise og kaniner, som børnene kan være med til at nusse om og fodre. I træerne opleves forskelligt fugleliv, unger i redekasser og tonen af fuglefløjt. Det lille vandhul kan der fiskes i og frøer, salamandere og andet insektliv kommer op til overfladen. 

    Agurke- og radisestuen har periodisk fokus på science. Vi smager og dufter til forskellige ting, blander ting sammen, farver vintergækker og laver vulkaner. Vi er i huset blevet mere nysgerrige på emnet og har besluttet at vi skal have mere fokus på sciencedelen fremadrettet.  

  • Natur, udeliv og science - evaluering

    Evaluering under Corona

    Under Corona har vi været ekstra meget ude. Vi har tilpasset os omgivelser, både på legepladsen, i nærmiljøet og i Kløverhaven. 

    På legepladsen har børnene i en længere periode været opdelt i zoner og har derfor ikke haft mulighed for, at bruge hele legepladsen. Alligevel har børnene leget meget i sandkassen, gravet huller og leget med vand. Vi har lavet bål, tegnet med kridt og leget forskellige lege. Vi har været på strandture, på legepladser og på Fæstningen. 

    I Kløverhaven har vi haft krible krable og oplevet naturen ud fra ”hvad ser vi? Hvad er her?” Vi har været på ture i skoven, ved stranden og langs noret. Vi har duftet til Ramsløg, smagt på bøgeblade, studeret insektliv, planteliv og fugleliv, fiskehul med salamander, frøer, insekter og guldsmede. Vi har haft fokus på respekten for naturen, herunder for træerne (ikke knække grenene og ikke pille barken af). Vi har nydt de gule rapsmarker, strandlivet og udsigten over Noret. Aktiviteterne I Kløverhaven har været tilpasset udelivet.

  • Kultur, æstetik og fællesskab

    De overordnede mål

     

    1. Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn indgår i ligeværdige og forskellige former for fællesskaber, hvor de oplever egne og andres kulturelle baggrunde, normer, traditioner og værdier.
    2. Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn får mange forskellige kulturelle oplevelser, både som tilskuere og aktive deltagere, som stimulerer børnenes engagement, fantasi, kreativitet og nysgerrighed, og at børnene får erfaringer med at anvende forskellige materialer, redskaber og medier.

    Kultur, æstetik og fællesskab i Mariehønen

    Her i Mariehønen tager vi udgangspunkt i hvert barns individuelle situation, kulturelle baggrund og dets normer, traditioner og værdier.

    Samtalerne er åbne og de voksne støtter det enkelte barn i at tale om dets herkomst, traditioner og familiære situation, om det så handler om religion, traditioner i julen, at være skilsmissebarn eller andet der optager barnet inden for disse emner. Samtalerne styrker fællesskabet og giver grobund for accept, respekt og nysgerrighed for hinandens forskelligheder.

    Det pædagogiske læringsmiljø her i Mariehønen understøtter det kulturelle, æstetiske og fællesskabet ved at vi deltager i byens aktiviteter/kultur arrangementer. Her kan b.la. nævnes Maritim kulturuge, sports og fritidsaktiviteter, Julegudstjeneste, teaterforestillinger osv. Her får børnene rig mulighed for at deltage aktivt eller som tilskuer til b.la. sang og musik, gamle lege, maling og kunst samt teaterforestillinger. Dette giver samtidig vores børn en fællesskabsfølelse med hinanden, byens borgere og byens kulturarv, som er utrolig værdifuldt, lærerigt og skælsættende for deres videre opvækst her i Korsør. Udover arrangementer som vi deltager i, bruger vi lokalområdet og de kulturelle pejlemærker som tur destinationer.

    Derudover arbejder vi på stuerne med at børnene bliver introduceret og fortrolige med de gængse redskaber inden for det kreative, som sakse, blyanter, farver, pensler, maling og modellervoks samt andre redskaber og materialer, når de udviklingsmæssigt er parat til det og bliver udfordret på dette plan. Det sker på forskellige måder på hver stue, på jordbær stuen er det meget voksenstyret, gennem strukturerede forløb. På agurkestuen og radisestuen er det mere frivilligt og sat frem som aktiviteter i hverdagen, men også som faste strukturerede aktiviteter hvor der er fokus på det enkelte barns udvikling og kunnen. Dette gælder også brugen af sprog, musik, højtlæsning og historiens magi.        

    De æstetiske aktiviteter, hænger ofte sammen med vores egne traditionelle og kulturelle aktiviteter her i Mariehønen, her i blandt kan nævnes højtiderne, samt vores Juleklip, Sommerfest, Fastelavn og Radisernes Halloween fest (påskefrokost, julefrokost, julemandens besøg, kalendergaver, børnehavens fødselsdag, Sankt hans, bedsteforældredag.) Andre selvskabte kulturelle dage som for eksempel etableres med forældre og klubber, foreninger, politi, brandvæsen, skoler, plejehjemmet og overfartsmuseet deltager vi også i. Dette gør at alle har mulighed for at deltage i fællesskabet og deltage på lige fod med andre.  Vi fejrer selvfølgelig også børnenes fødselsdage i Mariehønen. Hver stue har sin måde at holde børnefødselsdage på, Hvor alle børn har mulighed for at være centrum for fællesskabet, men samtidig byde ind med sine ønsker og holdninger.

  • Kultur, æstetik og fællesskab - evaluering

    Corona evaluering.

    I det seneste år hvor alle kulturinstitutioner og arrangementer har været lukket ned, har børnene oplevet væsentligt mindre kultur af alt slags end tidligere.

    I Mariehønen har vi holdt fast i de kulturaktiviteter som er interne, og som kun børnene sædvanligvis har deltaget i uden forældre. Fx at klippe julepynt til stuerne, holde julefrokost og afholde fastelavn på stuerne mv.

    Til en start i foråret 2020 havde vi meget lidt kreative materialer fremme, da alt skulle sprittes af. Senere hen efter vi har fået mere erfaring med situationen, har vi haft mere og mere materiale fremme til børnenes frie afbenyttelse.

    Alt sprogarbejde med børnene, som bl.a. også omhandlede at læse historier med mindre grupper gik en periode i stå på grund af restriktioner og forbehold. 

    I forhold til Kultur, æstetik og fællesskab, har vi ikke kunne identificere nogle positive eller læringsrige punkter som vi kan drage fordel af efter pandemien.

Siden er sidst opdateret 5. oktober 2020